<span id="hs_cos_wrapper_name" class="hs_cos_wrapper hs_cos_wrapper_meta_field hs_cos_wrapper_type_text" style="" data-hs-cos-general-type="meta_field" data-hs-cos-type="text" >Hvordan får man afkast i en verden med ”0” renter?</span>

Hvordan får man afkast i en verden med ”0” renter?

De seneste år har vi alle levet i en verden, der er er meget anderledes fra den verden, vi er vokset op i. Det gælder mange forskellige ting – men i særdeleshed også, når vi kigger ind på RENTERNE.

Vil du have en god og effektiv guide med et konkret værktøj til at optimere din investerings-profil, så bestil den med det samme - ganske gratis

Hent investeringsguide

Vi har haft negative renter for selskaber og nu senest også for private investorer i flere banker samtidigt med, at renterne på f.eks. statsobligationer i flere lande er negative og det samme gælder for renter på realkredit obligationer.

Det betyder, at mange har kastet deres kærlighed og dermed opsparinger på aktier. Alt afhængig af hvilken periode man måler på, så har det har givet meget forskellige resultater. Det kan vi f.eks. se ved at kigge på de gns. årlige afkast, hvis man har investeret i et bredt udsnit af globale aktier målt ved det såkaldte MSCI World indeks (målt fra 18. maj 2020):

Periode Gns. årlige afkast i %
10 år 9,98%
5 år 2,73%
3 år  3,23%
1 år  -2,24%
YTD -12,27%

Som det fremgår, så har en investor, der har været fuldt investeret de seneste 10 år med historisk opsving på aktiemarkederne, opnået et afkast på i gns. 9,98% årligt. Herfra skal så trækkes evt. omkostninger på typisk 0,5 – 2% årligt til ens evt. investeringspartner i form af f.eks. banken for at investere pengene.

Har man derimod været investeret i f.eks. 5 år, er afkastet beskedne gns. 2,73%, hvorfra der igen skal trækkes omkostninger. Men som det også tydeligt fremgår, så er aktier ingen garanti for afkast og der er også perioder med store udsving og tab, som vi f.eks. har oplevet i 2020, hvor MSCI World er negativ med 12,27%.

Findes der andre muligheder end aktier, og hvad med afkastet de næste 10 år?

Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast og derfor kan det være en god ide at orientere sig mod hvad f.eks. bankerne og pensionsselskaberne forventer og estimerer med, når de beregner pensionsprognoser for deres kunder. De bruger samfundsforudsætninger og prognoser, som stilles til rådighed af Rådet for Pensionsprognoser, der årligt kommer med rådets forventninger til afkast og risiko for forskellige investeringsaktiver målt henholdsvis 10 og 20 år ud i fremtiden.

For de kommende 10 år er Rådet for Pensionsprognosers (2020 rapporten) forventninger til afkast og risiko (målt ved standardafvigelse) som følger:

  Afkast i % p.a. Risiko i %
Stats- og realkreditobligationer 0,3% 3,1%
Investmentgrade obligationer (virksomhedsobligationer lav risiko) 1,6% 4,2%
High-yield grade obligationer (virksomhedsobligationer høj risiko) 3,3% 6,5%
Emerging markets statsobligationer 4,4% 8,4%
Globale aktier (developed markets) 5,5% 11%
Emerging markets aktier 9,5% 28,4%
Private Equity 8,7% 23,9%
Infrastruktur (sol, vind, motorveje m.m.) 5,4% 10,6%
Ejendomme 5,6% 11,2%
Hedgefonde 4,6% 8,9%
Gennemsnit 4,89% 11,6%

Det skal bemærkes, at omkostningerne til Private Equity, Infrastruktur, Ejendomme og Hedgefonde, som typisk købes i fonde, er inkluderet i afkast tallene, mens de ikke er inkluderet i de øvrige.

Det har altid været god latin at sprede sine investeringer, og som det fremgår vil du med en teoretisk lige stor spredning af din opsparing på alle 10 aktive typer, kunne forvente et afkast de næste 10 år på 4,89% med en tilhørende risiko på 11,6%.

Risikojusteret afkast er et godt værktøj til dig, som vil have ”mest for pengene”

Risikoen er udtrykt ved standardafvigelsen. Jo tættere man er på 0%, desto lavere er den estimerede risiko ved det pågældende investeringsaktiv. Den ideelle investering er dermed den, som har det største forventede afkast og den laveste risiko (standardafvigelse) og som det tydeligt fremgår, er der desværre ingen lette løsninger med højt afkast og ingen risiko.

Overvej: hvor langt vil du gå

Som investor må du derfor gøre op med dig selv, hvor langt du vil gå ud af risikoskalaen for at opnå et afkast, der er tilfredsstillende for dig. Du kan også vælge at kigge på det, man kalder et risikojusteret afkast. Det risikojusterede afkast er svaret på, hvor du får det bedste forhold mellem afkast og risiko eller med andre ord får mest for dine penge.

Kigger vi på de samme data som ovenfor fra Rådet for Pensionsprognoser og tilføjer det risikojusterede afkast ud fra en simpel beregning, hvor vi dividerer afkast med risiko så ser tallene således ud:

  Afkast i % p.a.  Risiko i % Risikojusteret afkast
Stats- og realkreditobligationer 0,3% 3,1% 0,096%
Investmentgrade obligationer (virksomhedsobligationer lav risiko) 1,6% 4,2% 0,381%
High-yield grade obligationer (virksomhedsobligationer høj risiko) 3,3% 6,5% 0,507%
Emerging markets statsobligationer 4,4% 8,4% 0,524%
Globale aktier (developed markets) 5,5% 11% 0,5%
Emerging markets aktier 9,5% 28,4% 0,335%
Private Equity 8,7% 23,9% 0,364%
Infrastruktur (sol, vind, motorveje m.m.) 5,4% 10,6% 0,509%
Ejendomme 5,6% 11,2% 0,5%
Hedgefonde 4,6% 8,9% 0,517%

Så hvor investoren, som alene kigger på afkast, ville vælge at investere i Emerging markets aktier og Private Equity, fordi de forventes at give de højeste afkast, så vil investor, som ikke ønsker at påtage sig risiko investere i stats- og realkreditobligationer. Problemet er bare, at investor, som går efter afkastet påtager sig en relativ stor risiko og investor som går efter lav risiko ikke opnår noget afkast og reelt taber købekraft pga. inflationen, hvis den overstiger afkastet (på forventet 0,3%, hvilket må formodes at være tilfældet).

Investor, som derimod går efter det bedste risiko-justerede afkast vil vælge en helt anden løsning og investere i Emerging Markets statsobligationer, Hedgefonde og Infrastruktur, fordi der her er det bedste forhold mellem afkast og risiko.

Som nævnt ovenfor så er omkostningerne til eksterne fonde medtaget i afkasttallet for Infrastruktur og Hedgefonde, men ikke medtaget i afkasttallet for Emerging markets statsobligationer. Rådet for Pensionsprognoser estimerer omkostningerne til køb af Emerging markets statsobligationer til 0,45% årligt. Trækkes de 0,45% fra det forventede afkast på 4,4% så ender vi på 3,95% og et risikojusteret afkast på 0,47% og så er Infrastruktur og Hedgefonde de aktivtyper som forventes at give det bedste risikojusterede afkast de næste 10 år.

Med ovenstående vil vi gerne guide dine forventninger til afkast på tværs af investeringsalternativer og give dig et simpelt værktøj til at vurdere, hvor du får det bedste forhold mellem afkast og risiko.

Brug crowdton.com til at sikre din risikospredning

Investerer du i et af Crowdtons solprojekter, så har du mulighed for at investere i et produkt med et godt forhold mellem risiko og afkast – og som vi vil anbefale dig ikke at investere hele din opsparing i, men bruge som et godt værktøj til at opnå risikospredning og et godt dokumenteret risikojusteret afkast. Se her de aktuelle projekter, som du har mulighed for at investere i